Liebhaverbolig luksusvilla landejendom Jylland

Kr. 17.900.000 · Hesteejendom · Til salg
Luksusvilla med hestefaciliteter, jagt og panoramaudsigt over fjorden.

Ejendommen

Utraditionel arkitekttegnet landvilla på 16 ha strandgrund – højt beliggende med panorama udsigt over Limfjorden

Alt i luksus – wellness område med pool, svømmetræner, massage, spa, udendørs sauna m.v.

Hestestald, maskinhus, rytterstue og hestefolde – dressurbane (20×60), ovalbane 250 m til islandske heste og round pen

Beliggenhed :

Højt beliggende direkte til nord-vest vendt kyst ned til Limfjorden ved Glyngøre – lige i udkanten af byen. Kun 1.400 m fra den lokale skole med cykelsti hele vejen og ca. 2 km fra havnen i Glyngøre. Husets placering ligger ca. 30 meter over havet og har ca. 350 m kystlinje mod Limfjorden. Herfra har man en helt fantastisk panoramaudsigt, der kan nydes fra såvel stue, køkken-alrum, den mere end 100 kvm store træterrasse, soveværelse og ikke mindst fra wellness rummet. Ejendommen strækker sig over godt 16 hektar kuperet terræn med åbne vidder, skov og marker med hestefolde, ridebaner m.v.

Husets arkitektur :

Denne utraditionelle villa er tegnet af arkitekt og kunstner Zoran Juresa fra Erik arkitekter, og tager udgangspunkt i et kvadrat inddelt i forskellige zoner. En oval udskæring i den stramt geometriske form danner en mere end 100 kvm stor terrasse, med bl.a. udendørs køkken, valgfri fjernstyret overdækning, udendørs pejs og naturligvis den mest fantastiske udsigt.

Tre forskellige afdelinger er placeret langs bygningens facader. Mod syd ligger ungdomsafdelingen grænsende op til en fælles TV-stue. Et cylindrisk element i overgangen mellem ungdomsafdelingen og husets primære opholdsrum indeholdende toilet- og badefaciliteter bliver det rumgivende omdrejningspunkt for TV-stue, opholdsstue og spiseplads. Langs øst facaden ligger et gæste- og kontorafsnit. En åben entré med transparente facader afgrænser forældreafdelingen, der har direkte udgang til den delvist overdækkede hovedterrasse. Fra denne afdeling er der også adgang til et pool- og wellness-område placeret i en selvstændig bygningskrop mod nord.

Husets primære opholdsrum omkranser det ovale terrasse-gårdrum med udsigt mod fjorden. To separate bygningskroppe koblet til hovedhuset via smalle passager imiterer det ovale tema fra hovedhuset i en ekstrovert form og er med til at definere uderum og opholdsarealer omkring bygningskomplekset, der karaktermæssigt fremstår let med en listebeklædning i cedertræ og store glaspartier.

Wellness afdelingen :

Denne afdeling er på 114 kvm og byder på en 11 meter lang pool med svømmetræner og massagestråle ved poolkanten. Rummet er indrettet med launge og adgang til et cirkel rundt badeværelse. Fra poolrummet findes 3 dobbelte terrassedøre i den ca. 12 meter lange glasfacade mod Limfjorden. I kort afstand fra terrassen udenfor poolrummet er der opført en finsk sauna, hvor der fyres med fast brændsel – herfra kan udsigten over fjorden naturligvis også nydes under afslapningen.
Under wellness afdelingen er indrettet en kælder med bl.a. en 33 kvm stor vinkælder, hvorfra der er kik ind i poolen under vandlinjen.

Garage afsnittet :

Med direkte adgang fra hovedbygningen findes 87 kvm garage med 3 automatiske porte. Portene er lavet så høje, at selv en SUV med tagboks kan køre lige ind. Her er masser af plads til både værksted og opmagasinering, og der er naturligvis gulvvarme overalt.

Hestefaciliteter :

I kort afstand fra huset er opført en hestestald og maskinhus på 432 kvm. Bygningen er opført som en isoleret hal med åbent til kip, ovenlysvinduer og høje porte, så større maskiner har adgang. Stalden er indrettet med automatiske porte til hestene, og fungerer p.t. som løsdriftsstald – men kan også let indrettes med separate bokse. Frostsikring til vandingsanlæg er tillige installeret.
Foldene ligger i direkte forbindelse med staldbygningen, der er opført en separat opvarmet bygning med rytterstue (ej registreret bygning) og i forlængelse af foldene er bygget en round pen.
Bag foldene og i tæt tilknytning til staldbygningen findes en ridebane (20×60 meter), som er omkranset af en ovalbane til islandske heste.

Teknikken :

Huset opvarmes ved varmepumpe og jordvarme. Herudover er der lavet 6 kw solcelleanlæg over garagebygningen og 24 kvm solfangere over poolbygningen til opvarmning af brugsvand og garage. En underjordisk 6,4 kbm regnvandsopsamler sørger for kalkfri vand til havevanding, vinduesvask, bilvask m.v. – og benyttes tillige til husets toiletter, vaskemaskine m.v.

I hele huset er installeret Beolink og der er indbygningshøjtalere i hele udhænget på både den store oval terrasse og på den mindre overdækkede terrasse ved køkkenet. På begge terrasser er fastmonterede terrassevarmere, og den store oval terrasse har fjernbetjent overdækning i 3 store baner, således at overdækningen kan styres gradvist efter behov.

Alt i huset er styret ved hjælp af IHC – herunder automatisk udluftning via mindre topvinduer, alarmsystem og meget mere. Der er overvågningsudstyr overalt – også i stald- og maskinhusbygningen.

Jordvarmeanlægget er forsynet via 2 km slanger – herudover er vinkælderen forsynet via 200 meter køleslanger.

Adgangsforhold :

Hele den 300 meter lange asfaltbelagte indkørsel til ejendommen er pænt anlagt med bl.a. orienteringslys i flot rustfri design – lamper der i øvrigt findes hele vejen rundt om huset.

Ejendommens detaljer

Ejendommens data

  • Dato: 11/10/2018
  • Kontantpris: 17.900.000
  • Udbetaling: 895.000
  • Brutto/Netto: 82.225/67.019
  • Ejerudgift/md: 7.883
  • Grund areal: 161.625 m2
  • Bolig areal: 442 m2
  • Kælder areal: 31 m2
  • Garage areal: 107 m2
  • Erhvervs-areal: 432 m2 hestestald og maskinhal
  • Afstand til vand: 300 m

Plantegning

Skitsetegning stueplan

Skitsetegning kælder

Beliggenhed

Sundhøj 14, 7870 Roslev

Dokumenter

Kontakt

Din besked er sendt. Vi kontakter dig hurtigst muligt.