251 KVM POOLHUS – 18 PERSONER – ÅRGANG 2015 – TÆT PÅ VESTERHAVET
EN RIGTIG GOD INVESTERING – INDTÆGTER KR. 637.000 P.A. – AFKAST 8,5%
Ejendommen er opført i år 2015 af Skanlux og fremtræder meget velvedligeholdt.
Der er investeret i jordvarmeanlæg, og ejendommen har derfor et meget fornuftigt varme og elforbrug.
Poolrummet er godt lydisoleret i forhold til resten af huset, og selv om der fra køkken/alrummet findes en stor glas-facade ind til poolrummet, er der på ingen måde støjgener – trods vandrutschebane og deraf følgende “bomber”, som børnene vil lave i bassinet. På denne måde kan der både blive holdt øje med børnene fra alrummet, og samtidig giver det en god fornemmelse af nærhed, selvom rummene er adskilt. I poolrummet findes endvidere en stor rund spa, der lynhurtigt kan blive fyldt med varmt vand, idet spa-badet fyldes med varmt vand fra poolen. Endvidere findes både sauna og badeværelse i forbindelse med poolrummet. Bassinet er desuden udstyret med modstrømsanlæg / svømmetræner for motionister, der gerne vil svømme længere strækninger.
Huset er udstyret med 7 dobbeltværelser og 3 badeværelser – heraf det ene i poolrummet. Herudover findes et stort fællesrum med billard, fodboldspil m.v. Rummet kan også benyttes som festlokale, og er udstyret med en hyggelig bar i den ene ende. Billard bordet kan konverteres til bordtennis på et øjeblik ved hjælp af en bordplade, der fikst er monteret på en væg. Over fællesrummet findes en stor hems / legerum til børnene. Rummet er tillige udstyret med madrasser og TV, således at børnene kan ha’ deres egen fjernsynsstue. Hemsen fungerer som sovepladser til børnene med i alt 4 sovepladser.
I forlængelse af køkken / alrummet findes en rummelig dagligstue med udgang til en stor flisebelagt terrasse – heraf er ca. 16 kvm overdækket, så der altid er garanteret grill-vejr. Haven er anlagt med græsplæne og legeplads for børnene.
I forbindelse med udlejningen har sælger kontakt til en servicemand, der styrer både rengøring på skiftedage, aflæsning og afregning af forbrug og evt. løbende henvendelser fra lejere såfremt dette skulle blive nødvendigt i lejeperioden.
Ejendommen sælges fuldt møbleret og med alt udstyr. Herunder skal nævnes at der er udskiftet 2 opvaskemaskiner og indsat 20 nye spisebordstole siden opførelsen.
Description:
Compare listings
Compare