Salg af liebhaverboliger, liebhaverejendomme, landejendomme og luksussommerhuse - Jylland, Fyn, Sjælland
author
Ring/SMS +45 30 50 60 00

Lavenergihus nul energi villa, Børkop Vejle

  • 0
B. Berthelsensvej 26, 7080 Børkop, Danmark
Solgt
Lavenergihus nul energi villa, Børkop Vejle
B. Berthelsensvej 26, 7080 Børkop, Danmark
  • 0

Beskrivelse

LAVENERGIHUS – NUL ENERGI VILLA – ÅRLIGT VARMEFORBRUG KR. 0,00 – JORDVARME OG SOLCELLER

VARMEGENINDVINDING – VENTILATIONSANLÆG MED POLLENFILTER – LÆKKERT INDEKLIMA

BØRNEVENLIGT OG ROLIGT BELIGGENDE – FOR ENDEN AF LUKKET VÆNGE – DIREKTE TIL FRIAREAL

BØRNEHAVE 400 M – SKOLE 2.000 M – VEJLE C 15 MIN. I BIL

IHC STYRING PÅ LYS, VARME, ALARM, POSTKASSE M.V. – VIA TOUCH SKÆRM ELLER SMARTPHONE

REGNVANDSOPSAMLING / BLØDTVANDSANLÆG – GENANVENDELSE TIL HAVE, BILVASK, TØJVASK, TOILETSKYL

FULDMURET MURERMESTERVILLA I BEDSTE KVALITET – OPFØRT I ÅR 2011 – BYGGESKADEFORSIKRING TIL ÅR 2021

STUE – KØKKEN/ALRUM + 5 ELLER 6 VÆRELSER – TIL DEN STORE FAMILIE ELLER EVT. HJEMME ERHVERV

Velbeliggende for enden af lukket vænge i et af Børkops mest attraktive kvarterer. Villaen er beliggende med smuk udsigt over friarealer og smuk natur. Absolut kvalitetshus med højeste energimærke og en særdeles gennemtænkt planløsning. Velegnet for den store familie eller til familien med behov for hjemme erhverv.

Alle opholdsrum er med udsigt til friarealerne. Fra køkken/alrum i stueetagen er der direkte adgang til ca. 60 m2 træterrasse og et ca. 18 m2 stort orangeri. Køkkenet er et HTH køkken i lyst træ – praktisk indrettet med viktualierum. Alle hårde hvidevarer er af bedste kvalitet.

I stueetagen er der en separat afdeling, der kan anvendes til liberalt erhverv eller som multi- og aktivitetsrum. Det store rum kan opdeles i 2 værelser, hvis man har behov for 6 værelser i alt. Ved denne afdeling findes egen indgang og husets tredje badeværelse – god mulighed for anvendelse som teenageafdeling eller til au-pair.

I overetagen er den store stue med loft til kip og vinduer til 3 verdenshjørner. Stuen har en fantastisk udsigt over friarealerne og udgang til den ca. 17 m2 store altan med rund udsigtsplatform på hjørnet af bygningen. På samme etage er der to afdelinger. Voksen afdeling med soveværelse og walk-in, lækkert badeværelse og et kontor. Børneafdeling med 2 værelser og et lækkert badeværelse.

Herudover findes en opvarmet, lukket garage på 57 m2 med fjernbetjente elporte. Der er indrettet et mindre hobbyværksted, hvortil der er adgang både fra garagen og fra baghaven. Endvidere teknikrum med jordvarmeanlæg m.v.

Fra alle opholdsrum i boligen opleves de naturskønne omgivelser og det lange kig til horisonten. Haven går nærmest i et med de store grønne arealer, og der er direkte adgang til stierne i området. Trygheden ved at være beliggende i velplejet udstykning med gode naboer og samtidig være sidste hus på vejen direkte ud til naturen er en optimal kombination af by og land. Mod øst er der bakker og skøn udsigt til horisonten. På en kort gåtur ad stien mod nord og øst og forbi en lille sø kommer man til Brøndsted vandmølle og Børkop ridecenter – begge ved Skærup Å. Endnu få minutters gang og man er ved den kendte Børkop vandmølle med de skønneste omgivelser og den anerkendte restaurant.

Fra haven kommer man mod syd ad stien til “slugten” i Lilholtgård udstykningen, hvor kvæg græsser det meste af året. Derfra er der direkte adgang til skoven som kort efter åbnes op til landskab med kornmarker. For naturglade er der i gåafstand masser af muligheder tæt på boligen. På cykel – eller i bil – nås Vejle fjord, Munkebjergskoven, golfbaner, Brejning lystbådehavn og strandene ved Hvidbjerg som nærmeste naboområde. Mod vest ind i Lilholtgård udstykningen er der fra haven direkte adgang til de mange grønne kiler, områdets små vandhuller og de mange sammenhængende stier, der er adskilt fra bilvejene og gør cykling og gåture helt trafiksikre. Børnehave og skole er i gå- eller cykelafstand trafiksikkert via stierne.

Børkop togstation er i bymidten, hvor der er mange dagligvare- og specialbutikker. Der er således optimal togdrift og hurtig adgang til motorvejene i trekantområdet. Afstand til Billund lufthavn er 40 km – 35 min. i bil jf. Krak.

Bygningen er en gennemtænkt lavenergi opførelse kombineret med direkte adgang til den skønne natur. Med 2 etager og integreret garage er der mindst mulig overflade til at afgive varme. Der er hældning på taget, som sikrer bygningen bedst mod vejrlig ved nedbør og er vigtig som en del af klimaløsningen. Bygningen er placeret med stor tagflade direkte mod syd og korrekt taghældning på 27 grader til optimal udnyttelse af solceller – virkningsgraden er 100. Mod nord og vest er der ingen eller få vinduer, så høj indtrængning af solvarme om sommeren og tab af varme ud om vinteren undgås. Mod øst og syd er der store vinduespartier, der giver størst mulig solvarme ind om vinteren for at bidrage til lavforbruget. Der er jordslangebaseret køling på ventilationen, der om sommeren køler op til 4 grader under udetemperaturen.

Hele huset opvarmes via jordvarme med gulvvarme på begge etager. Et super effektivt ventilationsanlæg (lille industrimodel), samt køling og varme er sammenkoblet i IHC anlægget med temperaturfølere i alle rum til optimal komfort. Alt styres via touch skærm i køkkenalrum eller fra smartphone. Den store IHC pakke med sensorer rundt i de fleste rum gør, at belysning fra mere end 100 spots er tilpasset de forskellige rums behov og kan dæmpes/forstærkes som ønsket. Udendørs belysning på gårdspladsen og under udhæng hele vejen rundt tændes automatisk via lysføler og sensorer, så adgang til bygningen altid er oplyst. Integreret alarm, udendørs kameraer og bevægelsessensorer er med i sikringen af bygningen. LED spots hele vejen rundtom huset i udhæng, LED spots i garage samt LED udendørsbelysning minimerer el forbrug. Hvidevarer er kvalitet fra Miele i den høje energiklasse. Emhætten er med ekstern motor og trådløst forbundet til induktionskomfuret. Der er vandalarm på hvidevarer og centralstøvsuger i bygningen.

Vandhaner er sensorstyrede (køkken/bryggers) og brusere (raindance) er med vandsparer. Opsamling af regnvand anvendes til toiletskyl, havevanding og tøjvask (vaskemaskine skifter selv ved skyl mellem regnvand og vand fra vandværk). Det både minimerer forbrug af vandværksvand og man undgår kalk. Strøm til drift af tekniske anlæg sker via solcellerne. Lige fra bygningens placering og udformning til de tekniske anlæg er alt gennemtænkt og integreret på en måde, så nul energi tanken tilgodeses bedst muligt. Dette er ikke kun dokumenteret via den højeste energimærkning, men også ved minimale forbrugsomkostninger, som mest dækker pligtige afgifter til vand og vandafledning.

Huset er en moderne udgave af selvforsyning ved hjælp af integrerede, tekniske løsninger – så man bor CO2 neutralt.

Skitsetegning

Description:

Description:

Detaljer

Updated on oktober 13, 2024 at 8:29 am

    Øvrige detaljer

    • Kontantpris: 0
    • Udbetaling: 0
    • Ejerudgift: 2.967
    • Brutto/netto: 0/0
    • Energimærke: A1
    • Boligareal: 259 m2
    • Garage: 57 m2
    • Grundareal: 983 m2
    • Opført år : 2013
    • Varmeforbrug : kr. 0

    Kontakt information

    Se oversigt
    Warming Liebhaverboliger

    Forespørgsel på ejendom

    Oversigt

    Ejendoms ID: 360
    • Liebhaverbolig
    • Ejendoms type
    • 7
    • Soveværelser
    • 3
    • Badeværelser
    • 2
    • Garager
    • 259
    • 2013
    • Bygningsår

    Compare listings

    Compare
    Warming Liebhaverboliger
    • Warming Liebhaverboliger