Salg af liebhaverboliger, liebhaverejendomme, landejendomme og luksussommerhuse - Jylland, Fyn, Sjælland
author
Ring/SMS +45 30 50 60 00

Landvilla i skoven direkte til vandet. Åbenrå

Dybvighovedvej 300, 6200 Aabenraa, Danmark
Solgt Lignende søges
Landvilla i skoven direkte til vandet. Åbenrå
Dybvighovedvej 300, 6200 Aabenraa, Danmark

Beskrivelse

DIREKTE TIL GENNER BUGT – DYBVIGHOVED

BUGTEN FORAN HUSET – SKOVEN BAG HUSET

FANTASTISK UDSIGT – FULDSTÆNDIG UGENERET BELIGGENHED

GOD VANDDYBDE – MULIGHED FOR STØRRE BÅD FOR SVAJ

HØJT BELIGGENDE OG TILBAGETRUKKET I FORHOLD TIL STRANDEN

5 MINUTTER FRA ÅBENRÅ GOLFKLUB

11 KM TIL E45 – 39 MIN. TIL KOLDING – 29 MIN. TIL GRÆNSEN

Er du til den fuldstændige og absolutte fred og ro – vil du bo direkte til vandet med skoven i baghaven på en 100% ugeneret og højt beliggende strandgrund ?

Bedste beliggenhed i bugten ved Dybvighoved, som er en lille stille vig i Gennerbugten. Adgangen til ejendommen er en lille vej mellem marker og til sidst gennem smuk gammel bøgeskov, hvorefter man ankommer til en helt isoleret lille oase. Skoven befinder sig hele vejen rundt om bugten og eneste nabo er et sommerhus og enkelte lystbåde, der med jævne mellemrum ses liggende for svaj for enden af bugten. Her kan en skøn sommeraften nydes i næsten øredøvende stilhed – eneste lyde vil være bølgeskvulp og skovens dyr. Her er højt til himlen og nætterne byder på en stjernehimmel, som man ikke oplever i bynære omgivelser.

Haven er velanlagt i flere niveauer, og der er findes et væld af bærbuske, frugttræer og mange andre spændende beplantninger – alt lagt an så det er en overskuelig opgave at vedligeholde.

Foran huset er anlagt en stor parkeringsplads, og der er opført en dobbelt carport med plads til to biler. Selve hovedhuset er opført i år 1922 og er senest renoveret omkring år 2000 med nye gulve, køkkener m.v. – og med nyt tag i 1983. Boligarealet er 192 kvm. I år 2000 afsluttedes opførelsen af en anneks bygning, som er bygget sammen med hovedhuset. Annekset er i to etager på hhv. 46 kvm og 44 kvm, og hvor 1. salen har egen indgang via trappe i gårdspladsen. Det nederste plan har ligeledes sin egen indgang fra gårdspladsen. Annekset er ikke godkendt til beboelse.

Hovedhuset indeholder en stor vinkelopholdsstue med udgang til lille udestue. Fra såvel stue som fra udestue er der direkte udsigt over bugten med Barsø i baggrunden og med udsyn til såvel den nordlige som til den sydlige kystlinje af Gennerbugten. Herudover har man den skønneste udsigt ind mod Dybvig bugten. Stuens gulve er massive og meget brede planker fra Dinesen og der er installeret brændeovn. Ved siden af stuen er indrettet køkken. Køkkenet er udført i massiv mahogni og fremtræder stadig eksklusivt. Hvidevarer er bl.a. Gagenau, Miele og Blomberg. I forlængelse af køkkenet er opført en spisestue, hvorfra der er udgang til en stor terrasse. Fra spisestuen og fra terrassen er der perfekt udsigt over bugten.

I den øvrige del af hovedhuset findes i stueplanet 2 værelser og 2 badeværelser. Fra det ene værelse er der indgang til anneksbygningen. 1. sal af hovedhuset er af ældre dato og indeholder 4 værelser og et badeværelse. Badeværelset er dog nedlagt og benyttes ikke.

Annekset indeholder i stueplan en entré med garderobe, et badeværelse og et værelse med udsigt mod bugten og terrassedør mod baghaven / bugten. Fra gårdspladsen findes trappe til 1. salen, som er indrettet som en lille lejlighed med entré, badeværelse, stue med udsigt til bugten og et køkken i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er udført i massivt pæretræ og i samme kvalitet som køkkenet i hovedhuset. Stuen har lofter til kip, og der er indrettet en sovehems over badeværelse og gang. Der er fra stuen bygget en massiv hemsetrappe i asketræ, og fra hemsen er der gennem stort velux vindue en smuk udsigt til nattehimlens stjerner.

Gårdspladsen er smukt anlagt med brosten mellem bygningerne, carporten den skrånende baghave. Her kan man i ydersæssonerne nyde solen i fuldstændig læ for vinden. Bag carporten er der indgang til et mindre værksted / redskabsrum.

Haven er smukt anlagt i flere niveauer, og ved havens højeste punkt er opført en lille charmerende havepavillon, hvorfra man har den skønneste udsigt hen over huset, ud over bugten og helt ud til Lillebælt med Fyn i baggrunden. Pavillonen er udført i år 2005 i massiv Finsk fyrretræ.

Nederst i haven og helt ned til vandet ligger et ældre udhus, der for mange år siden har været anvendt som røgeri af den daværende boende fisker. Der står stadig et gammelt støbejernskomfur, der vidner om tidligere anvendelse af bygningen.

Her er kort sagt tale om en ejendom med en helt unik beliggenhed – ring allerede i dag og aftal et tidspunkt for besigtigelse.
Telefonen er åben alle ugens syv dage i tidsrummet kl. 10.00 – 20.00.

Skitsetegning

Description:

Description:

Detaljer

Updated on oktober 13, 2024 at 8:33 am

    Øvrige detaljer

    • Kontantpris: 0
    • Udbetaling: 0
    • Ejerudgift: 3.633
    • Brutto/netto: 0/0
    • Opført år : 1922
    • Boligareal: 191 m2
    • Anneks areal: 90 m2
    • Kælder areal: 7 m2
    • Carport: 34 m2
    • Grundareal: 3.633 m2

    Kontakt information

    Se oversigt
    Warming Liebhaverboliger

    Forespørgsel på ejendom

    Oversigt

    Ejendoms ID: 2184
    • Liebhaverejendom, Landejendom, Liebhaverbolig, Uden bopælspligt
    • Ejendoms type
    • 10
    • Soveværelser
    • 4
    • Badeværelser
    • 1
    • Garage
    • 282
    • 1922
    • Bygningsår

    Compare listings

    Compare
    Warming Liebhaverboliger
    • Warming Liebhaverboliger