Stationsbygning ved Middelfart

Kr. 1.995.000 · Blandet bolig og erhverv · Til salg
737 m2 smuk gammel stationsbygning

Ejendommen

737 KVM I SMUK GAMMEL OG FREDET STATIONSBYGNING OPFØRT I ÅR 1909

UBEGRÆNSEDE ANVENDELSES MULIGHEDER – UNIK VIRKSOMHEDS DOMICIL

236 KVM BOLIG – 255 KVM ERHVERV – 246 KVM PAKHUSBYGNING

FULD FRADRAG FOR DRIFTSUDGIFTER + ÅRLIGT VEDLIGEHOLDELSESFRADRAG

Nr. Aaby gamle stationsbygning med tilhørende pakhus og 1.787 kvm grund.

Denne smukke og unikke gamle bygning er et klenodie i sig selv – og samtidig rummer den så mange anvendelsesmuligheder, at kun fantasien sætter grænser herfor. Ejendommen indeholder både bolig på 236 kvm samt et erhvervsareal på 255 kvm foruden pakhuset, der rummer 246 kvm i grundplan. Mellem bygningerne er der anlagt en smuk gammel brostensbelagt og lukket gårdhave.

Vi søger en køber, der elsker bygningshistorie og samtidig har fantasien og evnerne til at igangsætte en helt ny anvendelse af denne smukke gamle ejendom. For erhvervsdelens vedkommende kan man jo sige, at toget går lige til døren, men lader man tankerne arbejde lidt, bliver man næsten løbet over ende af de mangfoldige muligheder der åbnes op for her. Ejendommen er unik til kulturelle formål, men kan med stor fordel også anvendes af erhvervsvirksomheder, der ønsker et repræsentativt domicil, der virkelig oser af historie og charme.

Straks man går ind ad døren, befinder man sig i et historisk gammelt vindfang med småsprossede vinduer, hvorfra man kan se hele den store ventesal. Ventesalen er et højloftet rum med synlige loftbjælker, høje paneler, originale gamle klinkegulve og de gamle bænke er naturligvis bevaret. En stor gammel brændeovn vidner om tiden fra før der blev lagt fjernvarme ind i ejendommen, og store flotte vinduespartier med småsprossede vinduesglas giver et helt fantastisk lysindfald i det store rum. Rundt om ventesalen er indrettet flere lokaler, herunder det gamle pakkeindleveringskontor, hvor en stor luge med småsprossede vinduer kan skydes ned, når man vil markere lukketid. Billetlugen er også stadig bevaret, og vidner i sig selv om de mange rejsende, der har tjekket ind her, inden de er fortsat ud af den store dobbeltdør mod perronsiden.

Fra ventesalen findes en smuk gammel trappe, der fører mod 1. salen. På 1. salen findes en stor bolig med 3 stuer, 4 værelser, køkken med bagvedliggende grovkøkken og et badeværelse. Stuerne er forsynede med flotte gamle stuklofter og de smukke gamle plankegulve er velbevarede. Een af de gamle hvælvinger i den store stue er forsynet med en smuk gammel brændeovn, og en anden er udnyttet til et gammelt indbygningsskab. Fra stuen er der udgang til en altan mod bysiden. Hele facaden mod banelinien er forsynet med specielt fremstillede lydglas i fortsatsvinduer, således at de originale gamle småsprossede vinduer er bevarede.

Fra 1. salen findes endnu en trappe, der ud over at give adgang til alle etager fra kælder til stue og 1. sal, også giver adgang til 2. salen. Denne øverste etage er delvist udnyttet til et par værelser, og der er indrettet et køkken og et badeværelse. Herudover findes et stort uudnyttet loftrum.

Kælderetagen udgør 109 kvm og fremtræder som en kælder, der ikke er udnyttet. Lofthøjden er god, og adgangsforholdene er gode, så der er muligheder for at indrette til de formål man måtte ønske.

Ved siden af hovedbygningen findes et pakhus, hvorfra de store forsendelser har fundet sted. Den gamle vægt, som kan rumme hele paller er stadig intakt (skal måske lige smøres lidt), og man fornemmer tydeligt, at her har været en aktivitet uden lige. Der findes flere store skydedøre / porte – både fra gadesiden og fra perronsiden.

Ejendommen er fredet, og det giver køber en række helt unikke fordele med hensyn til fradragsmuligheder ved istandsættelse og vedligeholdelse. Alle de faste udgifter på ejendommen, herunder forsikringer, renovation m.v. er fradragsberettigede, og der er udarbejdet en bevaringsdeklaration på ejendommen der gør, at man har et årligt fradrag på p.t. kr. 243.413 med tillæg af moms. Dette sidste fradrag reguleres årligt, og kan overføres til senere indkomstår, såfremt det ikke udnyttes fuldt ud. Det skal nævnes, at alle fradrag er af ligningsmæssig karakter, således at skatteværdien er på ca. 30%, og at disse bliver nedtrappet over de kommende 5 år til ca. 25% (nye skatteregler).

Ejendommens detaljer

Ejendommens data

  • Dato: 29/01/2016
  • Kontantpris: 1.995.000
  • Udbetaling: 100.000
  • Brutto/Netto: 8.982/7.314
  • Ejerudgift/md: 5.411
  • Grund areal: 1.787 m2
  • Bolig areal: 236 m2
  • Kælder areal: 109 m2
  • Udhus: Pakhus: 246 m2
  • Erhvervs-areal: 255 m2

Plantegning

Stueplan

1. sal

Kælder

Beliggenhed

Jernbanevej 4, 5580 Nørre Aaby

Dokumenter

Peter Warming

Warming Liebhaverboliger

+45 30 50 6000
+45 30 50 6000
Alle ugens dage kl. 10 - 20

Warming Liebhaverboliger. Landsdækkende liebhavermægler. Salg af liebhaverboliger og liebhaverejendomme i hele Danmark.

Kontakt

Din besked er sendt. Vi kontakter dig hurtigst muligt.